Rapport fra ”Salute” og London.

I år besøgte Tinsoldaten ”Salute” , The South London Warlords massive krigsspilsshow i Excell hallerne i London Docklands, fire mand høj. Det sørgeligt reducerede kontingent fra sidste år, Phillip og jeg, var i år forstærket med Plenge og hans pas samt Mads. Vores geografiske spredning over hele kongeriget betød, at vi ikke ankom til London samlet. Phillip, Plenge og jeg boede dog samme sted nemlig Jesmond Denne Hotel (www.jesmonddeneholtel.co.uk). At finde et godt hotel i den billige ende i London er ikke nemt. Alt for ofte ender man op med dårlige værelser, elendig morgenmad og et personale af underbetalte emigranter, der ikke gider deres arbejde.

 Jesmond Denne havde også sin del af ikke britisk arbejdskraft, men hotellet var fremragende i forhold til prisen. Et personale, der ville yde service (den svenske pige i receptionen var dog så grøn, at det her var viljen og, ifølge Phillip og Plenge, den sorte BH man bemærkede), her til gode, velholdte og rene værelser, en god engelsk morgenmad, en fremragende placering et stenkast fra St. Pancrass- Kings Cross med fine tog forbindelser til Gattwick og nem adgang til undergrundsbanen og sidst men ikke mindst, fandt vi ud af i løbet af søndagen, et par fine lokale pubber lige om hjørnet og Regents Canal kun ti minutter væk. Så stedet anbefales til alle London farer. Os, der tager til Salute næste år, vil helt sikkert bruge stedet. Efter denne salgstale skifter beretningen herefter fokus til Salute.

Som sidste år foregik turen ud til Excell i tætpakkede tog, da løberne til London Marethon registreres samme sted. Salute havde i år valgt Den amerikanske Borgerkrig som tema, hvad betød en mængde borgerkrigsspil på alle niveauer, men alle perioder var der, dog kun et enkelt Napoleonsspil, mens diverse fantasispil, der tog udgangspunkt i en kontrafaktisk historie eller blandede fantasi og historie var rigt repræsenteret, hvis man ville kunne man således spille ”Den engelske Borgerkrig 1938”,som billederne viser, var der mange flotte spil og nogle ganske spøjse i mellem dem. Boll ville nok have elsket Arnhem spillet med 54 mm figurer. Samtidig bemærkede vi dog også, at en hel del spil var ganske ordinære, både når det gjaldt terræn og figurer.

Et er at se på spil, men som krigsspiller vil man jo også gerne rulle terninger og det gjorde vi alle. Jeg begyndte med at nedmeje insurgenter i spillet ”Frederiksstad 1850”, hvad var ganske nemt, eftersom de usle oprører kun kunne angribe danskerne i befæste stillinger ad to diger. Hvad de så gjorde og fik derefter. Herefter sænkede jeg en italiensk destroyer (med lidt hjælp fra to andre britiske destroyere), da jeg deltog i et søkrigsspil, der havde nat angrebet på en italiensk konvoj i Middelhavet i april 1941 som tema. Eftersom italienerne ikke besad radar, havde de britiske skibe rig mulighed for liste sig en på konvojen uset. Det er jo altid en fordel. Man spillede mod dommeren og en række ”lykkekort” i dette oplæg, hvad fungerede fint. Mit skib – HMS Jervis – fik dog to træffere og sat sit antiluftskyts ud af spillet, før jeg måtte gå til frokost.  Efter frokosten rullede Mads og jeg alt for mange terninger i et middelalder spil baseret på enkeltkamp. Både oplæg og ide var fin. Oplægget var historisk; en aftalt kamp med 30 mand på hver side i 1357 i Normandiet, der skulle afgøre, hvem der skulle besidde en omstridt landsby. I en sådan kamp gik man efter at tage modstandere til fange for at få løsepenge, altså var målet at udmatte og overmande fjenden. Uheldigvis endte spillet med at udmatte deltagerne i stedet, da hver eneste nærkamp var delt i flere faser, hvor der hver gang skulle rulles terninger flere omgange. Herved gik dette spil i mod en anden almen tendens dette år, nemlig simple regler med henblik på hurtige spil uanset, om vi taler blænkerspil, spil på kompagni, bataljon, divisions eller korps/arme niveau.

Trætte forlod vi Salute ved lukketid og begav os ind til London i jagten på god engelsk ale. Missionen lykkedes over al forventning, så Phillip, Plenge og jeg var lidt trætte søndag. Mads tilbragte søndagen sammen med hans smukke viv, hvorfor vi tre måtte klare os alene.

 I det gode vejr slentrede vi ind til Trafalgar Square og gik derfra til Whitehall, hvor vi besøgte ”The Warrooms” – den britiske krigsledelses ”bombesikre” lokaler, der blev brugt under Blitzen 1940 til 1941 og igen da V1erne og V2erne haglede ned over London i 44-45. Churchill opholdte sig dog sjældent i rummene om natten. En interessant udstilling med kuriøse detaljer så som tre stykker rationeret sukker, der var blevet glemt i 1945, da rummene blev lukket ned. I tilknytning til ”The Warrooms” er der et Churchill museum, hvos man kan tilbringe en hel dag eller to, hvis man er til det. Hvert år af mandens liv kan her undersøges ved hjælp af breve, billeder med mere. For almindelige dødelige er der en glimrende gennemgang af mandens liv. Et liv om hvilket meget kan siges, mange ”hvis” spørgsmål stilles, men en ting ikke benægtes – et rigt og begivenheds rigt liv. Charchill var en mand, der kunne dø med god samvitighed.

Efter The Warrooms indtog vi en pub frokost af den solide slags og begav os derefter til ”The Guards Museum”, vort forehavende blev dog forhindret af London Marathon, da alle gaderne omkring museet var afspærret, så det blev i stedet tilbage til Kings Cross og tid til endnu et par pubber, før turen blev afsluttet med indisk mad og meget stegte britiske gæster i Brick Lane.