Kingdom of Heaven

Ridly Scotts film Kingdom of Heaven går for tiden sin sejrsgang over det meste af verden. Ikke mindst fordi filmen fortæller historien om en ung uskyldig smed, der viser sig at være en søn af en stor adelsmand fra det hellige land, og som ender med at redde Jerusalems befolkning fra udslettelse efter det kristne nederlag til Saladins Saracenere i 1187 ved Hattin.

Historien er imidlertid langt mere end blot fortællingen om et ungt menneske vej til heltestatus. Det er også en saga om, hvordan fanatisme på både kristen og muslimsk side fører til død og ødelæggelse, men at det nytter at fornuftige og retskafne mennesker som Balian de Ibelin og Saladin gennem dialog formår at skabe en gensidig forståelse.

Derudover er historien naturligvis garneret med en kærlighedshistorie mellem den unge uskyldige ridder og dronning Sibylla af Jerusalem. Det hele er smukt pakket ind i en fremragende Hollywood produkt til 600 mio. kr., hvor der hverken er sparet på brugen af computergrafik eller glimrende detaljer.

Jeg vil gerne starte med at fastslå, at jeg faktisk synes, at filmen er god. Den er flot lavet, dybt fascinerende og så er det dejligt, at Hollywood nu endeligt er ved at forlade oldtiden som filmemne, men, og der er et stort men… Filmens historiske sandhedsværdi er ekstremt begrænset. Den er  rent faktisk en stor gang roderi, hvor instruktøren og manuskriptforfatterne ikke har haft for 25 øre respekt for historiske fakta.

Denne lille artikel tager fat på de væsentligste historiske problemer omkring filmen.

Lad os tage det fra begyndelsen. I starten møder vi en ung ulykkelig smed spillet af Orlando Bloom. Hans kone har netop begået selvmord, fordi parrets barn er dødt. Smeden finder sig alene og i en nihilistisk fase i sit liv, men det forandres totalt, da en adelsmand melder din ankomst. Det vises sig nemlig, at Balian ikke blot er en fattig smed, men i stedet uægte søn af den stor Ibelin fra det hellige land, og Ibelin er kommet for at bringe sønnen med sig til Outremer.

Her finder vi filmens første store centrale historiske fejltagelse. Jeg er ked af at måtte ødelægge illusionen. Balian var ikke en uægte søn. Han var i høj grad ægte, og han var aldrig smed. Vi ved ikke præcist, hvornår han blev født, men han var den 3. søn af Barisan af Ibelin, og fra en af de ældste frankiske familier i Outremer. Slægten havde siden det første korstog fra 1096-1099 udviklet sig til at blive en af de mægtigste adelsslægter i Outremer, og i 1183-87, hvor det meste af filmen foregår, havde familien afgørende indflydelse på den politik, der blev ført i Kongeriget Jerusalem qua sin position i det sydlige Outremer.

Tilbage til filmen. Balian ankommer, efter et lille skibbrud hvor han bliver venner med en Saracensk emir, til Jerusalem. Han overvældes af byen, og søger til Golgata, for at søge Gud og et svar på, hvorfor barnet og hans elskede er død. Han finder intet svar, og går tilbage i byen.

Her oplever han, at 3 tempelriddere hænges på byens torv, fordi disse har brudt kongens bud om fredelig sameksistens med muslimerne. Kongen er på dette tidspunkt Baldwin den IV. En glimrende, dygtigt og kompetent konge, der blot lider af det ene problem, at han er spedalsk.

Filmen er relativ korrekt omkring Baldwin IV. Han beskrives godt, men og der er igen et men… Baldwin IV hængte aldrig tempelriddere. Det ville have været et politisk selvmål af dimensioner. Det er korrekt, at der blev hængt 3 tempelriddere. Det skete imidlertid ikke under Baldwin IV regeringsperiode, men under hans forgænger kong Amalric, der allerede døde i 1174. Konsekvensen blev i øvrigt, at pavestolen var tæt ved at lyse Amalric i band, og at tempelridderne ikke støttede kongens korstog mod ægypterne i 1169.

Efter lidt sightseeing i Jerusalem, bliver Balian endeligt fundet af faderens folk, og installeret i slægtens hus. Han oplever et fremmed samfund, fuldt af eksotiske goder, nye skikke og nye fristelser. Fristelsen får sin kødelige form, da kongens søster Sibylla de Lugsignag kommer forbi, og forelsker sig i den unge uskyldige smed/ridder/herre til Ibelin.

Mødet med Sibylla og forelskelsen er et rent fantasifoster. Det er lidt en komplicere affære, men jeg skal prøve at gøre det kort. Den historiske Balian var så vidt vi ved, aldrig forelsket i Sibylla. Han var i stedet gift med hendes faders enke – Maria Comnena – og derfor tæt på den royale familie.

Sibylla var datter af kong Amalric og dennes første kone Agnes de Courtney. Hun blev født i 1160 og fik en klassisk kirkelig uddannelse. I kraft af broderens spedalskhed, stod det hurtigt klart, at hun ville blive Baldwins reelle arving, og som sådan blev hun naturligvis ombejlet.

Sibylla blev gift første gang i 1176 med William af Montferrat. William døde allerede året efter, men han havde levet længe nok til at sikre dynastiets bestående, ved at blive far til en svagelig søn, der fik navnet Balwin. Han skulle senere blive Balwin V.

Efter Williams død var Sibylla igen ledig på den store outremerske datingscene, og køen af tilbedere blev igen lang. Blandt tilbederne var Balians bror Baudoin, men et uheldigt ophold i et saracensk fængsel i 1179, gjorde forbindelsen umulig.  Det siges, at Sibylla var forelsket i Baudoin, og at hun forsøgt at hjælpe ham ud af fangenskabet, men Sibyllas interesse i Baudoin gjorde blot løsesummen endnu større.

Under alle omstændigheder kom der ikke mere ud af det, men der var altså en romantisk forbindelse mellem Sibylla og Ibelin-familien. Det var bare ikke med Balian, det var med broderen Baudoin.

I 1180 blev Sibylla gift igen. Denne gang med Guy de Lussignac, der var en ung adelsmand fra Frankrig. Han var af en overordentlig god familie, men han ejede ikke jordisk godt. Han så efter sigende hamrende godt ud, og Sibylla kapitulerede betingelsesløst overfor ham.

I filmen portrætteres en stærk personlig konflikt mellem Guy de Lussignac og Balian af Ibelin. Der findes meget lidt historisk belæg for denne personlige konflikt, men der er til gengæld masser af bevis for en basal konflikt mellem de gamle familier i Outremer og de nytilkommende.

Familier som Ibelin og Tripolis (greven har ligeledes en fremtrædende plads i filmen), vidste udmærket, at nøglen til kongerigets overlevelse lå i at etablere et rimeligt forhold til den muslimske verden, der omkredsede Outremer.

I filmen fortælles om en tæt relation mellem Bailian og en Emir. Denne forbindelse er der ikke noget historiske belæg for, men i stedet er der masser af bevis på en direkte forbindelse mellem Balian og Saladin. På trods af års fjendskab udvikledes der en gensidig respekt mellem de to ledere, der i sidste ende skulle blive afgørende for befolkningen i Jerusalem.

På den anden side stod slægter som Lugsignac og Chatillon- familien. Familierne var relativt nye i Outremer, og havde kun ringe forståelse for de realpolitiske forhold.  Reynald de Chatillon fremstilles i filmen som en sindssyg fanatiker, der er villig til at gøre hvad som helst for skabe en konflikt med muslimerne. Billedet er ikke helt forkert. Reynald var om nogen ansvarlig for kongerigets endelige sammenbrud, da han i 1186 for 3. gang angreb de arabiske handelsruter mellem Cairo og Mekka, og gav Saladin den endelige årsag til at angribe Outremer.

Der mangler måske en enkelt brik i billedet af Reynald de Chatillon. Som i så mange Hollywood film, så simplificerer man historiens rette baggrund. Reynald havde tilbragt 16 år som saracensk fange i Damaskus, hvilket måske kan medvirke til at forklare Reynalds relativt psykotiske optræden.

Tilbage til Kingdom of Heaven igen, hvor jeg vil tillade mig at springe lidt i det. Balian rejser til sine besiddelser i det sydlige Outremer, og skaber et utopisk paradis, hvor jøder, muslimer og kristne lever side om side i det der nærmest må karakteriseres som et tværkulturelt kollektiv. Idyllen afbrydes af Reynald de Chatillons, der angriber en arabisk handelskonvoj, og dermed tiltrækker sig Saladins vrede. Balian må rykke ud fra sin borg, og holder sletten foran Reynald de Chatillons borg Kerak, til Balwin IV når frem.

Denne del af filmen er reelt en sammenskrivning af 3-4 års konflikt mellem kongeriget Jerusalem og Saladin, hvor der er gentagne slag og kampe. Af filmiske årsag søger Ridley Scott at fortælle en kompleks historie på kort tid, og det lykkes faktisk rimeligt. Det sidste slag som Baldwin IV selv leder står faktisk foran Kerak, og ender med den fred, der kommer til at holde frem til 1187.

I 1185 dør Balwin IV af sin sygdom. Han går over i historien som en af de mest heroiske karakterer fra Outremer. Et menneske, der tidligt er ramt af sygdom, men som på trods af det, formår at holde sammen på et kongerige, der er ved at gå op i sømmene.

Kronen overtages af Sibylls barn Baldwin V, men han er endnu for ung til at regere, og den reelle magt ligger hos Sibylla og Guy de Lugsignac. Allerede i 1186 dør Baldwin V af sygdom, og Sibylla krones, efter nogen tumult til dronning af Jerusalem. Hendes første handling er at gøre sin ægtemand til medkonge, og scenen er sat for den sidste akt af spillet om det hellige land.

Ridley Scott er relativ loyal overfor begivenhederne i 1187. Alligevel er der en række historiske forhold, som han undlader at behandle.

I filmen deltager Balian ikke i slaget ved Hattin, men rejser i stedet til Jerusalem. Dette er ikke historisk korrekt. Balian deltager i slaget, men slipper sammen med Greven af Tripolis væk. Efterfølgende giver Saladin ham lov til at hente sin kone og sine børn i Jerusalem, mod at han kun tilbringer en dag i byen. Da han ankommer til Jerusalem beder han Saladin om lov til at bryde sit løfte, hvilket sultanen giver ham lov til.

Balian leder sammen med dronning Sibylla forsvaret af Jerusalem fra den 21. september til den 2. oktober, hvor garnisonen efter forhandling mellem Balian og Saladin, overgiver sig. I første omgang forlanger Saladin en betingelsesløs overgivelse, men da Balian truer med at brænde byen ned, så giver Saladin sig. De kristne i Jerusalem får lov til at købe sig fri, og byen bliver skånet.

I filmens sidste scener, finder vil Balian og Sibylla tilbage i Frankrig. Sibylla har givet afkald på titlen som dronning, og Balian er vendt tilbage til sit gamle håndværk.

Det er en rørende historie, men den har intet med virkeligheden at gøre.

Balian forbliver i det hellige land frem til sin død i 1193. Han deltager i det 3. korstog, og er en af hovedmændene bag fredsaftalen mellem Saladin og Richard Løvehjerte i 1191. Han får aldrig sine jorder tilbage i det sydlige Outremer, men Richard I kompenserer ham med nye områder i den nordlige del af landet. Familien blomstrer i de næste par hundrede år indtil den langsomt udvandes og forsvinder.

Sibylla dør sammen med sine to døtre under det 3 korstog ved Acre i 1190. En epidemi løber igennem lejren og tager livet af Sibylla og hendes børn. Hun forbliver loyal overfor hendes noget uheldige, talentløse men eftersigende rimeligt smukke mand.

For yderligere læsning henviser jeg til:

Zoe Oldenburgs : The Crusades.

Ernst Eberhart: The Crusades.

Ospreys: Hattin 1187

Wikipedia på nettet

Eller en af de andre hjemmesider, der for tiden er så rig på information om Kingdom of Heaven.

Henrik Rudolph 

Retur til starten af artiklen